Kvindernes hjerte

Hjerte-kar-sygdomme er den hyppigste dødsårsag hos kvinder på verdensplan, og der er endda flere kvinder end mænd, der dør af dem. Fordi kvinder ofte ikke forbinder deres symptomer med deres hjerte, kan de blive udsat for alvorlige sundhedsrisici. For eksempel sker det, at de får et hjerteanfald uden selv at vide det.

Kvinder og mænd er forskellige på mange områder. Disse forskelle kan også findes inden for kardiologi, når det gælder udtrykket af hjertesygdomme, specifikke risikofaktorer og de abnormiteter, der findes i de (små) kranspulsårer. Kvinder fortjener derfor særlig opmærksomhed. På Byklinikken har vi hjertelæger, der har specialiseret sig i "kvindehjerter". Kvinder kan bestille tid til en kvindekonsultation.

Symptomer

Hvis blodtilførslen til hjertemusklen er utilstrækkelig, oplever mænd primært en trykkende brystsmerter under anstrengelse. Kvinder derimod, klager ikke kun over brystsmerter, men også over smerter i maven, skuldrene, ryggen, armene og kæben. De kan også opleve uforklarligt tab af kondition, træthed, trykken for brystet og åndenød. Disse symptomer kan hos kvinder også forekomme i hvile og vare i relativt lang tid - nogle gange mere end 30 minutter.

Mulige årsager

Hos mænd er det ofte en forsnævring (stenose) i de store kranspulsårer, der er problemet. Dette kan behandles med medicin, Dotter-procedure eller bypass-kirurgi. Hos kvinder er problemet derimod oftere i de små kranspulsårer (mikrovaskulært kredsløb). Disse kranspulsårer kan være forsnævrede på grund af kramper eller fortykkelse af karvæggen. Dette gør det sværere for det iltforsynede blod at nå hjertemusklen og resulterer i iltmangel i hjertemusklen. Dette kan give brystsmerter, træthed, trykken for brystet og åndenød.

Øget risiko for 'kvindehjertet'

Risikoen for hjerte-kar-sygdomme hos kvinder stiger efter overgangsalderen, fordi det er her, den beskyttende effekt af det kvindelige hormon (østrogen) forsvinder. Derfor er det vigtigt, at alle risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme hos kvinder behandles optimalt. Til dette kan du henvende dig til din praktiserende læge.

Især ved klager over smerter i bryst, mave, skuldre, ryg, arme, kæber, uforklarligt konditionstab, træthed, åndenød og kortåndethed bør man være opmærksom på 'kvindehjertet' i tilfælde af:

• Migræne i barndommen (før 20-årsalderen)
• Abort
• Forhøjet blodtryk (hypertension) under graviditeten
• Diabetes (sukkersyge) under graviditeten
• Overgang før 40-års alderen
• Hypertension før overgangsalderen
• Skjoldbruskkirtelforstyrrelse (thyroideadysfunktion)
• Reumatiske sygdomme (reumatisme, fibromyalgi, SLE osv...)
• Anæmi (blodmangel)

Ovenstående faktorer er relateret til en øget risiko for mikrovaskulær dysfunktion.

Under symptomer eller under en træningstest kan EKG'et ændre sig og indikere iltmangel i hjertemusklen. Hvis forsøgsmedicinering (som afslapper karvæggen i de mikroskopiske kranspulsårer) giver effekt, er det en indikation på, at der er tale om mikrovaskulær dysfunktion; "kvindehjertet".

Hjertekateterisering kan bruges til at måle permeabiliteten af de mikroskopiske kranspulsårer. Det indebærer, at man indfører et lille rør (kateter) lige før indgangen til et koronarkar og giver medicin for derefter at måle blodgennemstrømningshastigheden og modstanden. På den måde kan man med endnu større sikkerhed påvise, at symptomerne skyldes kramper og/eller fortykkelse af karvæggen i de små kranspulsårer.

Behandling

Da der ofte ikke er tale om en åbenlys stenose, er en dotterbehandling eller bypassoperation ikke nyttig, og medicinsk behandling er ofte den eneste mulighed.

Hvis der er mistanke om, at symptomerne skyldes mikrovaskulær dysfunktion, kan man indlede en medicinsk forsøgsbehandling. Følgende (grupper af) lægemidler kan ordineres af hjertelægen i denne sammenhæng:

• Ca-antagonister (Diltiazem, Nifedipin, Amlodipin, Barnidipin, Lercanidipin, Verapamil)
• Nitraat (Mono Cedocard, Promocard, nitroglycerin spray, Isordil)
• Betablokker (Metoprolol, Nebivolol, Atenolol)
• Angiotensin receptor blokker (Losartan, Candesartan, Valsartan)

Hvis symptomerne aftager, efter at man er begyndt på medicinen, taler det for en diagnose af mikrovaskulær dysfunktion.

Ud over ovenstående medicin til at reducere symptomerne, tilføjes følgende medicin ofte for at reducere risikoen for infarkt og forbedre karvæggen i de mikroskopiske kranspulsårer:

• Acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl)
• Kolesterolnedsættende (Simvastatin, Atorvastatin, Rosuvastatin)

På Nordjysk Speciallægeklinik har vi en særlig interesse for kvinders hjerter. Vi har et internationalt samarbejde for at udveksle viden og bedste praksis.